Gode vinsider: de oplysninger, der sælger vinen
Ud over de obligatoriske oplysninger må en vin bære en række frivillige. Her er, hvad reglerne siger om dem, og hvordan I bruger smagsnote, point, priser og billeder på vinsiden.
Hvilke frivillige oplysninger må stå på en vin?
Forordning 1308/2013, der rummer EU's mærkningsregler for vin, nævner blandt andet disse frivillige angivelser:1
- Årgang.
- Druesort, en eller flere.
- Sukkerindhold, som er frivilligt på de fleste vine og obligatorisk på mousserende vin. Se Tør, halvtør eller brut.
- Traditionelle benævnelser for vine med beskyttet oprindelse, der fx beskriver produktions- eller lagringsmetode, kvalitet eller farve.
- EU-symbolet for beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og forkortelserne BOB og BGB. Se AOP, DOC og DOP.
- Visse produktionsmetoder.
- Navnet på en mindre eller større geografisk enhed end det område, betegnelsen dækker.
Andre angivelser må kun komme oveni, hvis de opfylder de almindelige regler for fødevareinformation.1
Hvad betyder årgang og druesort på etiketten?
De har faste grænser. En årgang må kun stå, hvis mindst 85 % af druerne er høstet det år. Én druesort må kun stå, hvis mindst 85 % af vinen er lavet af den. Nævnes to eller flere sorter, skal vinen være lavet 100 % af dem, og de skal stå i rækkefølge efter, hvor meget der er af hver.2
Produktionsmetoder har også betingelser. "Traditionel metode" på mousserende vin kræver blandt andet anden gæring på flasken og mindst ni måneder på bærmen, og udtryk som "lagret på fad" må ikke bruges om vin, der er lavet med egetræsspåner.2
Reglerne gælder etiketten, og etiketten er derfor den bedste kilde til vinsiden. Skriv det, der står på flasken, ikke det, der stod i en gammel katalogtekst, og lad feltet stå tomt, hvis I ikke ved det.
Hvorfor skal oplysningerne stå på vinsiden?
Fordi siden er alt, kunden har. Baymard Institute har i sine brugertest af webshops set, at manglende produktinformation får brugere til at opgive varen og nogle gange hele webshoppen, og at nogle gætter forkert om varen, hvilket kan føre til unødvendige returneringer. I en fysisk butik kan kunden spørge en medarbejder, men i testene brugte næsten ingen en chat til at spørge om varen.3
Markedsføringsloven peger samme vej: når siden opfordrer til køb, er produktets væsentligste karakteristika en væsentlig oplysning, "i et omfang, der svarer til mediet og produktet".4
Hvad med smagsnote, madforslag og serveringstemperatur?
De må gerne stå, og de svarer på det, kunden ellers ville spørge om i butikken. Det er frivillig fødevareinformation, så den må ikke vildlede, må ikke være uklar eller forvirrende og skal, hvor det er relevant, bygge på videnskabelige oplysninger. Definitionen af fødevareinformation omfatter oplysninger, kunden får "på anden vis, herunder moderne teknologiske redskaber".5
Én grænse er skarp: drikkevarer med mere end 1,2 % vol. alkohol må ikke have sundhedsanprisninger.6 En smagsnote kan beskrive frugt, syre og fad, men ikke love noget om helbredet.
Hvordan viser I point og priser?
Med kilde. I skal kunne dokumentere, at oplysninger om faktiske forhold er rigtige, og I må ikke give urigtige oplysninger om varens væsentligste egenskaber, herunder hvornår den er fremstillet.4
- Point: skriv, hvem der har givet dem, og hvilken årgang de gælder. Point for en anden årgang hører ikke hjemme på siden.
- Kundeanmeldelser: viser I dem, skal I oplyse, om og hvordan I sikrer, at de kommer fra kunder, der har købt eller brugt varen.4
- Førpris: sammenligner I med jeres egen tidligere pris, skal normalprisen stå, og normalprisen er den laveste pris, I har brugt i mindst 30 dage før nedsættelsen.7
- Literpris: se Literpris i webshoppen.
Hvilket billede skal vinen have?
Et skarpt billede af den flaske, kunden får, med den rigtige årgang og størrelse. I Baymard Institutes test begyndte 56 % af brugerne med at se på billederne, når de kom ind på en produktside, og billeder i lav opløsning eller uden mulighed for at zoome fik brugere til at opgive varen.8 Baymard fandt også, at 42 % af brugerne prøvede at vurdere en vares størrelse ud fra billederne.9 En halvflaske og en magnum bør derfor have hver sit billede.
Et billede af en ældre årgang viser kunden en anden etiket end den, de får, og fødevareinformation må ikke vildlede om varens identitet.5
Sådan gør I
- Brug etiketten som kilde: årgang, druesorter i den rækkefølge, de står, sødme, betegnelse og produktionsmetode.
- Skriv smagsnote, madforslag og serveringstemperatur uden løfter om helbred.
- Giv point en kilde og en årgang, og gem dokumentationen.
- Tjek førpriser mod reglen om 30 dage.
- Skift billedet, når årgangen skifter, og vis den rigtige flaskestørrelse.
- Mangler en oplysning, så lad feltet stå tomt frem for at gætte.
Hvordan søgemaskiner og AI-søgning læser oplysningerne, står i Sådan finder AI-søgning jeres vine.
VIN² kan gennemgå jeres vinsider gratis og vise jer med det samme, hvad der mangler eller ikke passer.
Spørgsmål
Skal årgangen stå på vinsiden?
EU's vinregler gør årgangen frivillig på etiketten. På vinsiden gælder også markedsføringsloven, hvor produktets væsentligste karakteristika er en væsentlig oplysning, når siden opfordrer til køb. Står årgangen på etiketten, er det sikreste at skrive den på siden.
Hvornår må der stå én druesort på en vin?
Når mindst 85 % af vinen er lavet af den sort. Nævnes to eller flere sorter, skal vinen være lavet 100 % af dem, og sorterne skal stå i rækkefølge efter andel.
Må vi vise point fra en anmelder?
Ja, med kilde og årgang. I skal kunne dokumentere oplysningen, og point for en anden årgang end den, I sælger, hører ikke hjemme på siden.
Må en smagsnote nævne sundhed?
Nej. Drikkevarer med mere end 1,2 % vol. alkohol må ikke have sundhedsanprisninger, og frivillige oplysninger må ikke vildlede.
Kilder
- Forordning (EU) nr. 1308/2013, art. 112, art. 118, art. 119, stk. 1, litra g), og art. 120, stk. 1, konsolideret udgave af 18.08.2026. EUR-Lex
- Delegeret forordning (EU) 2019/33, art. 49, art. 50, art. 53 og bilag V, konsolideret udgave af 18.01.2025. EUR-Lex
- Baymard Institute, "10% of E-Commerce Sites Have Product Descriptions That Are Insufficient for Users' Needs", 09.03.2021. Baymard Institute
- Markedsføringsloven, lovbekendtgørelse nr. 1420 af 02.12.2024 med senere ændringer, § 5, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 (affattet ved lov nr. 558 af 27.05.2025, i kraft 27.09.2026), § 6, stk. 2, nr. 1, § 6 b og § 13. Retsinformation
- Forordning (EU) nr. 1169/2011, art. 2, stk. 2, litra a), art. 7, stk. 1, og art. 36, stk. 2, konsolideret udgave af 01.04.2025. EUR-Lex
- Forordning (EF) nr. 1924/2006, art. 4, stk. 3, konsolideret udgave af 13.12.2014. EUR-Lex
- Bekendtgørelse nr. 1696 af 14.12.2017 om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugsvarer, § 9 a, indsat ved bekendtgørelse nr. 2292 af 03.12.2021 og i kraft 28.05.2022. Retsinformation
- Baymard Institute, "25% of E-Commerce Sites Don't Have Product Images with Sufficient Resolution or Level of Zoom", 02.04.2020. Baymard Institute
- Baymard Institute, "Product Page UX 2026: 10 Pitfalls and Best Practices", opdateret 18.03.2026. Baymard Institute
Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning. Er I i tvivl om en konkret vare, så spørg den myndighed, der fører tilsyn, eller en rådgiver.